Kan mord retfærdiggøres? Når den myrdede er et i enhver henseende værdiløst menneske, et menneske der emmer ondskab og kun spreder lidelse omkring sig. Når morderen gennem mordet ikke alene befrier verden for denne pestilens, men tillige skaffer sig midler til at gøre godt. Dette moralske problem undersøger Dostojevsky i ”Forbrydelse og Staf”. Det sker ikke gennem en filosofisk argumentation, men ved at fortælle en psykologisk dybdeborende historie om Raskolnikov, som forsøger at handle ud fra den kolde kalkulation, men støder ind i sin samvittighed, der er mindre rationel men mere menneskelig. I ”Onde Ånder viderefører Dostojevsky sin psykologiske dybdeboring i forbrydelsens psykologi. Her møder vi en af de mest forfærdende skikkelser i hele hans univers, den dæmonisk indesluttede Stavrogin. Omkring denne sorte sol finder vi en hel kreds af mindre djævle, så man næsten føler sig hensat til Dantes ”Helvede”. Modpolen til dette mørke finder vi i hans sidste store roman ”Brødrene Karamassov”, der udfolder lidenskaben i dens forskellige skikkelser