Dantes Guddommelige Komedie fortæller om vandringen gennem de tre dødsriger: Helvede hvor straffen er evig, skærsilden hvor sjælene soner deres synder, så de herfra kan stige op til paradiset evige salighed. Hele dette omfattende og sindrige straffe- og belønningssystem er skabt af Gud og udtryk for hans kærlighed og retfærdighed. I Shakespeares tragedie ”King Lear” bevæger vi os fra middelalderens lukkede verden, der hviler i Guds orden, til renæssancens åbne og dynamiske verden. Her er Gud ingen sikker selvfølgelighed. Mennesket er overladt til sig selv og vi oplever en vældig spænding mellem individets lidenskab og den sociale orden.