”et værk af ubestemt natur”. Pico Della Mirandola
HVAD ER IDÉHISTORIE?
Mennesket er et historisk væsen. Det skaber sig selv og sin verden gennem sin historie. Vi opbygger som redskabsbrugende væsner en verden af fysiske ting. Vi opbygger som sociale væsner en verden af forhold mellem mennesker. Og uadskilleligt herfra opbygger vi som åndelige væsner en verden af betydning og mening. Det gør vi ved at fortælle historier og tænke tanker. Her søger vi at svare på de store spørgsmål, som vi aldrig bliver færdige med, men altid har foran os som en udfordring: Hvad er mennesket? Hvad er godt og ondt? Hvad er meningen? Hvad i alverden er verden?
Denne vældige historie udfoldes i seks forelæsningsrækker. 1. Bibelen – fra skabelse og syndefald til korsfæstelse og opstandelse. 2. Fortælling og filosofi – fra Homer til Sokrates. 3. Kristendommen fra Augustin til Luther.
4. Renæssance, oplysning og romantik. 5. Det nittende århundrede – fornuften, friheden og fremskridtet. 6. Det tyvende århundrede – ekstremernes tidsalder. De enkelte rækker kan sagtens følges særskilt.
1. Bibelen - fra skabelse og syndefald til korsfæstelse og opstandelse
Bibelen er den største alle fortællinger. Ved at fortælle historier vi giver dybde og mening til tilværelsen.
’Det Gamle Testamentes’ tekster er nedskrevet over en periode på næsten 1000 år, og hviler på en mundtlig tradition, der rækker meget længere tilbage. Samlet udgør de én stor fortælling om det spændingsfyldte og dramatiske forhold mellem Gud og mennesket.
I ’Det Nye Testamente’ skifter forholdet karakter. Fra at være et forhold bestemt af loven, bliver det et forhold båret af kærlighed. Gud bliver menneske og møder mennesket som mennesket Jesus med en forkyndelse og en fordring om kærlighed.
A1. Skabelse og syndefald. 2025
A2. Patriarkerne. Moses og loven. 2025
A3. Profeterne. Ideen om én og kun én Gud. Kommer i december.
A5. Den gamle og den nye pagt. 2025
A6. Jesus -forkyndelsen af gudsriget. Kommer i december.
A7. Paulus - forkyndelsen af Jesus som Kristus. Kærligheden. Kommer i december.
2. Fortællinger og filosofi - fra Homer til Sokrates
Ved at fortælle historier og tænke tanker søger vi at forstå os selv og vores verden. Vi udvider og uddyber vores erfaring og forståelse og søger at give den mening. Det har vi gjort lige så længe vi har været mennesker. Mennesket er et tænkende og fortællende meningssøgende væsen.
Den bærende ide i den græske forestillingsverden er ideen om kosmos. Vores verden er en ordnet verden, kun som ordnet er den til. Men den er i stadig fare for at synke tilbage i kaos. Fortællingerne og filosofien er en kamp mod kaos for kosmos.
Forelæsningerne følger udviklingen fra mytens frodigt fantaserende fortællinger til filosofiens rationelle tænkning - fra Homers og Hesiods bredt udfoldede fortællinger over Aischylos' og Sofokles’ dramatisk tilspidsede dialog til den samtalende tænkning hos Sokrates og Platon.
1. Hesiod. Theogonien. Kaos og kosmos. Den græske mytologi.
2. Homer. Iliaden - krigen, æren og døden. Odysseen - rejsen og dannelsen.
3. Fra mythos til logos. Den joniske naturfilosofi.
Aksetiden. Hellas, Israel, Persien, Indien, Kina.
4. Athens demokrati. Den græske tragedie.
Aischylos Orestien. - fra slægt og skæbne til ret og frihed i bystaten.
Sofokles. Kong Ødipus og Antigone. - individets frihedsstræben og skæbnens overmagt.
5. Myten om Prometeus hos Hesiod, Aischylos og Platon.
6. Athens demokrati. Sofisterne og Sokrates.
7. Sokrates og Platon. Tænkning som samtale.
3. Kristendommen. Fra Augustin til Luther
Kristendommen er den europæiske civilisations grundlag. Udgangspunktet er Jesus’ forkyndelse af Guds kærlighed og i samme åndedrag en fordring om kærlighed til medmennesket. Men denne kærlighedens forkyndelse bliver til en magtens og beherskelsens religion. Ideen om menneskets syndighed rykkes i centrum og kirken udvikler sig til en åndelig og verdslig magt. Denne udvikling følger vi fra Augustin til skolastikkens ærefrygtindgydende filosofisk-teologiske system. En eksistentiel modbevægelse til denne systemtænkning finder vi i den kristne mystik og i Luthers bestræbelse på igen at gøre forholdet til Gud og næsten til et eksistentielt anliggende for det enkelte menneske.
1. Hellas og Israel. Eros og agape.
2. Filosofiske skoler i senantikken. Nyplatonisme og stoicisme
3. Augustin. Synd og frelse.
4. Thomas Aquinas og Aristoteles.
5. Skolastikken. Den filosofisk-teologiske katedral.
6. Meister Eckhardt. Den kristne mystik.
7. Luther og reformationen.
4. Da mennesket tog magten. Renæssance, oplysning og romantik
Før renæssancen opfattedes mennesket som et afhængigt væsen, hvis mål og bestemmelse var ydmygt at indpasse sig i den af Gud givne orden. I renæssancen får vi et nyt menneskesyn: Ideen om mennesket som et frit, selvstændigt og selvbevidst individ, som skaber sig selv og sin verden. Gud rykkes ud i kulissen og mennesket sætter sig selv i centrum. Det betyder også et nyt syn på samfundet, der ikke længere opfattes som Guds faste orden, men som skabt af menneskers handlinger. Også naturen bliver en anden; den opfattes ikke som en guddommelig organisk orden, men som en mekanisme, mennesket kan gennemskue med sin fornuft og beherske gennem sit arbejde.
1. Renæssance. Et nyt menneskesyn. Pico della Mirandola, Machiavelli, Erasmus af Rotterdam.
2. Shakespeare og Hobbes. Individ og samfund.
3. Videnskab og kunst. Et nyt verdensbillede. Kopernikus, Galilei, Leonardo.
4. Rationalisme og empirisme. Descartes, Locke, Hume og Kant.
5. Friheden. Erasmus, Luther og Kant.
6. Etik – det gode liv og den etiske fordring. Smith, Hume og Kant.
7. Følelse og fornuft. Det legende menneske. Goethe og Schiller.
Link til Word-dokument: Da mennesket tog magten. Renæssance, oplysning og romantik.
5. Fornuftens og fremskridtets tidsalder - Det nittende århundrede
Det nittende århundrede er revolutionernes århundrede. De politiske betyder en vækst i frihed og den industrielle en vækst i rigdom. Bag revolutionerne ligger en vision om fremskridt ledet af fornuft frem mod fred og frihed. Den centrale ide er friheden: Den personlige frihed til at skabe sit eget liv, den politiske frihed i et demokratisk samfund, den økonomiske frihed i en dynamisk markedsøkonomi.
Denne vision finder vi i historiefilosofien, den politisk-økonomiske teori og moralfilosofien. Et modspil til denne fremskridtstro finder vi hos de store outsidere, der har blik for århundredets mørke bagside. Rigdommen er ulige fordelt og friheden en frihed for de få. Det er også fremmedgørelsens, fattigdommens og undertrykkelsens århundrede.
1. Revolutioner og menneskerettigheder. Individets rettigheder og folkenes selvbestemmelse.
2. Individets frihed og samfundskontrakten. Hobbes, Locke, Rousseau.
3. Arternes udvikling og menneskets historie. Hegel og Darwin.
4. Arbejde som velsignelse og forbandelse. Adam Smith og Marx.
5. Den protestantiske etik og kapitalismen. Benjamin Franklin og Max Weber.
6. Etikkens grundlag – følelsen, pligten eller nytten? Adam Smith, Kant og J. S. Mill.
7. Kvindernes undertrykkelse og frigørelse. Mary Wollstonecraft og J. S. Mil.
8. De store outsidere. Kierkegaard, Dostojevskij og Nietzsche.
6. Ekstremernes tidsalder - Det tyvende århundrede
Det tyvende århundrede er ekstremernes århundrede – spændt ud mellem utopi og apokalypse. Vi oplever en rigdom og frihed som aldrig før i historien, men også om-fattende krige og umenneskelige politiske systemer. Oplysningens tro på fremskridtet, friheden og fornuften er tæt på at blive virkeliggjort og samtidig vanskelig at fastholde.
Denne spænding finder vi også i århundredets tænkning. Freuds psykoanalyse tegner et dystert billede af mennesket ligesom eksistentialismen, der fokuserer på fremmedgørelse og meningstab samtidig med at den insisterer på frihed og mening. Efter et blik på kunsten vender vi os til den politiske filosofi. Baggrunden er århundredets store konflikt mellem liberale demokratier og totalitære systemer. FN oprettes 1945 med det formål at forebygge krig og sikre menneskerettighederne. Det er en utopi formuleret på baggrund af en apokalypse. De ideer, der søges virkeliggjort her, vil blive uddybet gennem en række politiske tænkere.
1. Det tyvende århundrede mellem utopi og apokalypse.
Dybdepsykologi. Freud og Jung.
2. Sprogfilosofi og eksistensfilosofi. Wittgenstein, Heidegger, Jaspers og Sartre.
3. Mening i meningsløsheden. Albert Camus, Victor Frankl og Hannah Arendt
4. Den lange krig 1914-45. Holocaust og Hiroshima.
Verdenserklæringen om menneskerettigheder.
5. Demokrati og retfærdighed. John Rawls, Amartya Sen og Martha Nussbaum.
6. Jürgen Habermas og Axel Honneth – samtale, anerkendelse og frihed.
7. Fukuyama og Huntington. Historiens afslutning eller civilisationernes sammenstød.